Balancesansen
Balanceorganet sidder i det indre øre, lige ved siden af sneglen. Det består af tre buegange, som er små væskefyldte rør, der står vinkelret på hinanden, og to små sække med bittesmå kalkkrystaller. Når du drejer hovedet, bevæger væsken sig i buegangene. Krystallerne i sækkene mærker tyngdekraften og fortæller, om du står, ligger eller bliver skubbet fremad.
Når du har snurret rundt og stopper brat, fortsætter væsken i buegangene med at bevæge sig et øjeblik. Derfor føles det, som om rummet drejer. En udbredt forklaring på køresyge er, at øjnene og balanceorganet sender signaler, der ikke passer sammen, fx når du læser på bagsædet af en bil.
Stillingssansen (proprioception)
Sanseceller i musklerne, senerne og leddene fortæller hele tiden hjernen, hvor de forskellige dele af kroppen er, og hvor meget musklerne er spændt. Derfor kan du gå på en trappe uden at se på fødderne og spise uden at kigge på gaflen.
De indre sanser (interoception)
Sanseceller inde i kroppen giver besked om sult, tørst, mæthed, en fuld blære, hjertets slag og vejrtrækningen. Mange af signalerne bliver aldrig bevidste, men de hjælper kroppen med at holde sig i balance.
Prøv selv: kroppen ved, hvor den er
- Stræk armene ud til siden og luk øjnene.
- Rør langsomt spidsen af din næse med den ene pegefinger, og derefter med den anden.
- De fleste rammer næsen eller tæt på, selvom de ikke kan se fingeren. Det er stillingssansen, der fortæller, hvor armen er.
- Stå derefter på ét ben med åbne øjne og bagefter med lukkede. Det er meget sværere med lukkede øjne, fordi balancen også bruger synet.
Sanserne arbejder sammen
Ingen sans arbejder alene. Når du cykler, bruger du synet til at se vejen, balancesansen og stillingssansen til at holde dig oprejst, følesansen til at mærke styret og hørelsen til at opdage en bil bagfra. Hjernen samler det hele til én oplevelse.